Anmeldt februar 2009 af
K. Andersen
Sarah Bernhardt kagen er den kulinariske legemliggørelse af den smukke franske skuespillerinde, som betog den danske nation med sin indlevelsesevne på de skrå brædder i år 1880.
Sarah Bernhardt fik tilnavnet den guddommelige Sarah, og intet mindre end selv samme beskrivelse bør anvendes om det kunstnerisk inspirerede bagværk, som er Sarah Bernhardt kagen.
Med sin smag chokoladetrøffel og makron må Sarah Bernhardt kagen hos det stemningsfyldte konditori La Glace regnes for en lige så betagende, for ikke at sige vanedannede oplevelse, som selve skuespilkunsten, som Sarah Bernhardt elskede og levede for.
Som det tunge tæppe der afsluttede hver af Sarah Bernhardts optrædener på scenen, således afrundes også oplevelsen af Sarah Bernhardt kagen med et mørkt tæppe af chokolade over den sprøde makronbund og luftige chokoladetrøffel samt et indre sanseligt bifald.
Anmeldt af
D. Aagaard
Jeg synet af den nyder
og mærker mine sanser syder
Duften af chokolade
kvalitet - så lad det smage
Chokoladecremen i min mund
den må da være sund!
Chokoladen på er tyk og lækker
men min kagegaffel den alligevel knækker
Bunden den er sød og sprød
som makroner er i lyst og nød
Den negative kritik er meget sort:
fornøjelsen er alt for kort!
Anmeldt af
C. Videmark
Jeg affører mig frakke, hat og vanter og sætter mig forventningsfuld til bords.
Den lille, runde, brune kage ankommer sammen med min te, serveret med smil af en sød pige. Jeg javer kagegaflen i Sarah… Makronen er sej, og jeg kæmper en djærv kamp med at få en mundret gaffelbid af kagen. Tænker, at måske er kagen for kold, siden den er blevet så genstridig?
Kagebiden kommer endelig i munden… Smagen lister sig forsigtigt og roligt ud. Smagen af god, mørk chokolade kommer først med forventningsfuld trøst, så blander cremen sig med en svag kaffefornemmelse; langsomt, langsomt som den bliver varmere i munden. Cremen er perfekt i smagen, og roligheden klæder den. Afslutningsvis gumler jeg grundigt på makronen, og den sætter kronen på værket med sin kontrast af mandelsmag og tekstur.
At makronen er sej er en uventet god oplevelse. Jeg glemmer totalt kampen mellem gaffel og makron, for makronens sejhed gør, at den ikke blander sig for tidligt, når man tygger og smager på sin kage, og giver ingen småknas, der forstyrrer den rolige, cremede chokoladeoplevelse.
Den næste bid tager jeg håndført. Det smager kagen næsten bedre af, vel fordi jeg ikke skal irriteres først med gaffelkampen – og fordi smagsløgene nu er forberedt og beredvilligt tager imod. Makronens smag ligger længere denne gang. Jeg drikker Earl Grey te til. Jeg synes det er bedre end kaffe, når det er kagen, der skal smages. Sarah-kagen ville bestemt også egne sig til kaffe, men således at kagen får kaffen til at blomstre, ikke omvendt. Teen frisker sanserne op.
Næste bid vender jeg på hovedet. Så smager den fine chokolade mere markant som første smagsindtryk. Den er i øvrigt uden den sædvanlige, flot lilla, kandiserede viol, der alligevel er for parfumeret og føles forkert på tungen…
Den sidste bid putter jeg i munden på den rette led; makronen nedad. Nu er kagen blevet varmere, og cremen giver langt hurtigere sin smag og fylde fra sig. En slutning med bravour!
Alt i alt – jeg tror, det er den bedste Sarah Bernhardt, jeg nogensinde har fået. Den blev en helt lille oplevelsesrejse fra det kolde nord til det tempererede Nordafrika, og smagssanserne fik ikke nok, blev således ingenlunde kvalm til mode. Kolde kager er normalt ikke et plus, men køligheden klædte bestemt Sarah – og her vil jeg afstå allegorier med hensyn til at klæde hende af, jo varmere hun blev…
Det kolde nord såvel som det varme Afrika var jeg egentlig glad foruden, for jeg sad i den lune atmosfære, der altid hersker i La Glace’s hyggelige konditori. Dejlig forretningsfri snakken om små borde, klædelig belysning, og så en kage, der gør sjælen smuk.
