Chefkonditor Lars Juul er udlært bager fra Vordingborg og konditor fra Hellerup. I 1996 kom Lars Juul til La Glace og siden 2003 har han været chefkonditor.

Lars Juul har gennem sin tid som chefkonditor i La Glace, sat sit helt eget præg. Ikke alene er han en dygtig fagmand, han evner også at kombinere det særlige overblik med sansen for detaljen.

 

Chefkonditorens egen signatur i Conditori La Glace er indførelsen af Franske Makroner, som man kender fra hvert et gadehjørne i Frankrig, men som indtil Lars Juul begyndte at lave de små delikatesser, var ukendt i Danmark. I dag er det en af konditoriet helt store specialiteter.

 

Lars Juuls medarbejdere nyder stor glæde af hans positive og konstruktive væsen; en kollega har lige vundet GULD til Danmarks mesterskabet for unge konditorer, en anden er er på vej til Paris for at deltage i verdensmesterskabet i Chokolade og de sidst 3 lærlinge, der er blevet udlært har opnået bronze til svendeprøven.  Alt dette var næppe sket, hvis ikke det havde været for den gode sparring, de kreative ideer og den dygtige ledelse som chefkonditoren er ansvarlig for.

 

Hvis man vil møde denne personlighed, kan man jo altid melde sig til et Sportskagekursus. En af de mange fornyelser Lars Juul har bragt til La Glace – sammen med de Franske Makroner. Og der er god tid for chefkonditoren har ingen planer om at forlade stillingen før pensionsalderen!

Førstekagedame Malou Nielsen
Kom til La Glace i 1988. Blev 1. maj 2003 udnævnt til førstekagedame.
Kagekone Marianne Stagetorn Kolos
Indehaver siden 1989. Begyndte i La Glace som 11 årig da hendes mor Merethe Stagetorn købte konditoriet. Udlært akademiøkonom i 1990 og konditor i 1993.